Når du skal opmåle termoruder er den nemmeste måde at tage lysmålet i vinduet og tillægge 25 mm i bredde og 25 mm i højden, du kan se på skitsen til venstre hvordan du finder lysmålet.
De 25 mm fremkommer ved 2 x termorudens afstandsskinne + 1 mm.
Hvis du ingen glas har i vinduet kan du også tage falsmålet og frætrække 8 mm i højden og 8 mm i bredden. Vær opmærksom på at bundfalsen tit har en hældning udad og det derfor kan være svært at måle hvis ruden og glaslister er monteret.
Anvisninger: - Der skal min være en 4 mm klods i bunden, mellem glas og fals. - Der skal min være plads til 2 mm klods i side og top fals. - Glasklodserne bør være rudetykkelse + 2 mm. - Bundfalsen bør have en svag hældning udad. - Træbundliste bør have et fremspring på min. 12 mm. - Alubundlister bør have et fremspring på min. 6 mm.
|