Huskeliste Min konto
Kundeservice
Telefon Privatkunde: 21 21 63 63 Erhvervskunde: 50 10 15 20 (Hverdage 09.00-15.00)

Brusedøre

Vores brusedøre skaber enkle og funktionelle løsninger både indendørs og udendørs. De giver dig mulighed for at skabe systemer, som sikrer gennemsigtighed og lys kombineret med stilfuld afskærmning til at bevare privatlivets fred. Glasdøre er praktiske og moderne løsninger til badeværelset.

Brusedøre i glas passer til alle badeværelser, og vi tilpasser glasset og opsætningen efter dine mål og ønsker. Du kan også sætte dit eget præg på brusenichen og vælge netop de greb og hængsler, som matcher stilen på dit badeværelse. Herudover kan du eksempelvis tilvælge tætninger for at fuldende din samlede personlige løsning.


Design selv din brusedør eller -niche

Vores brusedøre leveres som samlede pakkeløsninger inklusive dit valg af glas, hængsler og greb. Kort sagt kan du designe din brusedør, så den passer præcis til dine behov. Udvalget rummer også brusenicher eller brusehjørner, der også gør det muligt at skabe den rette afskærmning på ganske små badeværelser. 

Brusedøren opsættes i et hjørne eller en vinkel sammen med en eller to matchende vægge. På den måde skabes et stilfuldt helhedsindtryk, hvor det ser ud som om, badeværelset er bygget til brusehjørnet. 

Brusedøre på mål

Da alle brusedøre er pakkeløsninger, giver vi dig muligheden for at samle et produkt, som passer præcis til dine forestillinger og behov. Vi producerer desuden glasset, så det passer til dine angivne mål. Uanset hvilken type af badeværelse, du har i boligen, kan vi tilpasse din brusedør, så den både er funktionel og får dit foretrukne udtryk.

Flotte brusedøre i flere typer glas

Glasset i brusedøren er afgørende for den din brusedørs endelige udtryk. Det er en relativt stor flade, som både kan øge fornemmelsen af rummets størrelse og reflektere lyset i badeværelset. Der er altså god grund til at tænke på både funktion, stil og indretning, når det kommer til brusedørens glas.  

Du kan eksempelvis vælge mellem hærdet klart glas, hærdet satinglas eller hærdet jernfattigt glas. Glasset leveres som standard i klart hærdet glas med polerede kanter.

Satinglas kaldes også frostet eller sandblæst glas, og det skiller sig ud med dets hvide matterede look. Glasset har et sart grønligt skær, ligesom almindeligt klart glas. Satinglas monteres med den glatte side af glasset ind mod brusekabinen for at lette rengøring. 

Jernfattigt glas er et ekstra klart stykke glas med ca. 90% mindre grønligt skær end almindeligt glas, og det fremstår derfor ekstra gennemsigtigt. Et jernfattigt satinglas er næsten hvidt af udseende.

Hvad er hærdet glas?

Hærdet glas er glas, som gennem en hærdningsproces er gjort stærkere og mere modstandsdygtigt over for skader og ridser. Hos Interglas.dk er alt glas til brusedøre og -vægge hærdet og med polerede kanter. Hærdet glas kaldes i nogle sammenhænge også for sikkerhedsglas, fordi det både er stærkere end almindeligt glas og mindsker risikoen for personskader.

Hærdningsprocessen er en behandling, hvor glasset først opvarmes til en meget høj temperatur, og derefter nedkøles igen under tryk. Når glasset hærdes, bliver det ca. 10 gange så stærkt som almindeligt glas. Hvis hærdet glas går i stykker, så splintrer eller revner glasset heller ikke som almindeligt glas, men går derimod i stykker i små og uskarpe stykker, ligesom det kendes fra bilruder. Glasset fås i 6, 8 og 10 mm. tykkelse.

Brusedøre med simple og flotte greb 

Grebet er en personlig detalje, som du selv kan sætte på brusedøren i dit badeværelse. Det skal være rart at håndtere, og så skal det naturligvis passe til farverne og stilen i badeværelset.

Hos Interglas.dk finder du alt fra klassiske lodrette håndtag til runde og bløde knopper og minimalistiske fingergreb. I udvalget kan du desuden vælge mellem greb i blank krom, mat krom, børstet rustfrit stål-look, blank guld eller et trægreb. Se mulighederne med de mange former og finish under de forskellige brusedøre og –vægge.

Stilfulde hængsler i høj kvalitet

Vi leverer kun brusedøre med kvalitetshængsler fra vores internationalt anerkendte leverandører. Pauli und Sohn er kendetegnet ved stilfuldt design, tysk kvalitet og høj funktionalitet. Med beslag fra Pauli und Sohn er du sikker på, at alt er designet med præcision til mindste detalje. Perfektion og forbedring er også nøgleordene for KL-Megla, der stammer fra Tyskland og i dag produceres i USA. Italienske Colcom leverer kvalitetsbeslag til sauna og dampbade, og mærket er især kendt for deres bløde, selvlukkende hydrauliske beslag. Når du handler hos Interglas.dk, så kan du altså være sikker på, at dine hængsler er i topkvalitet. 

Fordele ved brusedøre i glas

Brusedøre og brusenicher i glas har flere nyttige funktioner i badeværelset. Udover at holde gulvet udenfor bruseområdet tørt og sikre afskærmning og privatliv, er døre og vægge i glas også nemme at holde rene. De kan bruges i kombination med murede vægge i bruserummet eller som en oplagt erstatning for bruseforhæng i stof eller plastik.

Vil du også designe din egen brusedør eller -niche, så den passer perfekt til dit badeværelse, så vil vi hos Interglas.dk meget gerne hjælpe dig. Vi har flere års erfaring med brusedøre i glas, og vi er altid klar til at hjælpe med råd og vejledning. Kontakt os endelig på tlf. 21 21 63 63 eller skriv en mail til interglas@interglas.dk, hvis du har spørgsmål til vores udvalg af brusedøre.

Få 2% rabat på din næste ordre!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og gå ikke glip af nyheder, tilbud, konkurrencer og gode tips m.m. om blandt andet termoruder, glas og brusedøre. Vi glæder os til at holde dig opdateret!

Tilmeld dig her
Ved tilmelding af Interglas nyhedsbrev accepterer du, at vi må behandle dine personoplysninger i overenstemmelse med Interglas persondatapolitik. Du kan altid afmelde dig nyhedsbrevet.
20 års erfaring Professionel rådgivning - 2121 6363
Egen produktion Undgå fordyrende mellemled
Indkøbskurv
Redigér kurvTil kassen
Ingen varer i kurven.
Varer total: DKK
Redigér kurvTil kassen
DKK
Levering: