refleksfrit-plexiglas

Ofte er folk villige til at bruge en god sum penge på at pryde deres stuevægge med flotte plakater og fotos i diverse elegante rammer. Dét der ofte ikke bliver overvejet er, at der faktisk findes flere typer transparent materiale, som kan bruges til at holde motivet på plads.


Er du træt af spejlende overflader?

I Danmark er de fleste hjem ofte udstyret med en god portion lyskilder, og når solen endelig titter frem, så er det bare om at få lyset ind i stuerne! Men hører man også til et af de typer hjem, hvor der hænger mange billeder og plakater væggene, så kan man opleve at lyset kan være en drillende faktor, da det både reflekterer sig i billedets glas og UV-stråler fra solen og halogenlys gør, at farvenerne vil falme over tid. Men det behøver nødvendigvis ikke at være et problem. Vælger du det rette transparente materiale, kan du være meget fleksibel omkring, hvor du placerer dine billeder.

 

Glas, plast eller refleksfrit plast?

I de fleste billedrammer bruges der i dag enten almindeligt glas (float glas), som er et klassisk flot materiale der er modstandsdygtigt overfor ridser. Glas er dog et dyrt materiale, samtidig med at det er tungt og lidt upraktisk, da det let kan gå i stykker. Derfor er mange begyndt at bruge klart akrylplast i stedet for, da det er et let og holdbart materiale. Fordelen ved at bruge akryl er også at det er naturligt UV-beskyttende, og har meget tæt på 100% beskyttelse mod UV-stråler. Det betyder, at farverne i dine billeder vil være beskyttet mod at falme bag akrylplast, i modsætning til almindeligt glas. Derudover vejer plast ca. halvdelen af glas, og derfor meget medgørligt at håndtere, hvis du eksempelvis har med et stort billede at gøre. Samtidig egner det sig godt til børneværelset eller institutioner, da det sjældent går i stykker, og hvis det gør, skær du dig ikke på det på samme måde som med glas.

Ulempen ved at vælge akryl til sine billeder er, at plast er mere modtagelig overfor ridser og har det med at afgive lidt statisk elektricitet.

Glas og almindeligt akryl har dog begge det problem til fælles, at de begge suger refleksioner til sig, og skaber spejlinger på overfladen, når lyset falder på dem. Heldigvis er der blevet arbejdet på det problem, og man er kommet frem til materialet refleksfrit Plexiglas (Plexiglas er et brandnavn for akryl, så akryl og Plexiglas er én og samme ting).

Refleksfrit Plexiglas er et akrylplast materiale der er belagt med et refleksfrit folie. Det refleksfrie folie mindsker den spejlende overflade der opstår, når der falder lys på materialet. I mange tilfælde giver det derfor god mening at vælge refleksfrit plast fremfor almindeligt glas eller plast. Man bruger ofte refleksfrit plexiglas på museer og kunstinstallationer, så det er lettere for beskueren artefakterne bag plastmontrerne, samtidig med at artefakterne bliver beskyttet for UV-stråler, så de kan bevares.

Køb 2 mm refleksfrit plexiglas her – 309,- pr. m2


Refleksfrit Plexiglas Akryl Glas
Refleksfrit Ikke refleksfrit Ikke refleksfrit
5 gange stærkere end glas 5 gange stærkere end glas Skrøbeligt – går let i stykker
Let (vejer ca. halvdelen af glas) Let (vejer ca. halvdelen af glas) Tungere materiale
Svært at skære sig på Svært at skære sig på Let at skære sig på
UV beskyttende – farver falmer ikke UV beskyttende – farver falmer ikke Ikke UV beskyttende – farver vil falme og gulne
Dæmper farver en smule Dæmper farver en smule Fremhæver farver
Følsomt overfor ridser Følsomt overfor ridser Ikke følsomt overfor ridser


Overvej hvor dit billede skal hænge

Der er fordele og ulemper ved at vælge de forskellige materialer til din billedrammer, og det er også værd at tage de omgivelser, som dine billeder hænger i, med i dit valg af materiale. Hvis dine billeder hænger et sted, hvor de ikke udsættes for hverken lyskilder eller sollys, så er glas eller almindeligt klart plast måske det bedste valg, så du ikke går på kompromis med farverne på motivet. Til gengæld er det ærgerligt slet ikke at kunne se motivet på dine billeder, hvis billedet er placeret et sted, hvor det eksponeres for meget lys i løbet af dagen.

Køb 3 mm refleksfrit plexiglas her – 399,- pr. m2

Vi håber at du fandt vores guide nyttig! Har du spørgsmål er du meget velkommen til at ringe til os på 21216363 eller sende en mail på interglas@interglas.dk.
Sidst opdateret d. 12/07/2018.
Nuværende kommentarer: 0
Fortæl en ven
Produkter Produkter