Huskeliste Min konto
Kundeservice
Telefon Privatkunde: 21 21 63 63 Erhvervskunde: 50 10 15 20 (Hverdage 09.00-15.00)

Håndværkerfradrag: Hvor meget får jeg tilbage?

Hvis du får professionel hjælp til at montere dine nye termoruder, kan du få et håndværkerfradrag på ca. 28% og op til 12.000 kr. for hver ægtefælle/samlever, der modtager håndværkerydelser. Og hvad betyder det så for dig i kroner og øre? Det forsøger vi at gøre mere tydeligt i denne artikel ved at komme med nogle konkrete eksempler.

Håndværkerfradrag ved skift af termoruder

Er du startet med at læse denne sætning, så har du formentlig allerede besluttet dig for, at det ikke skal være dig selv, der skal skifte dine gamle termoruder ud med nye, men derimod en professionel. Ulempen ved at vælge en professionel er selvfølgelig, at timeprisen for en håndværker kan være høj.

TIP: Bestil billige termoruder samt kvalitetsmaterialer til udskiftningen af dine termoruder hos Interglas, så du kun skal betale håndværkerens arbejdsløn.

Du har måske hørt noget om, at der findes et skattefradrag, som du kan få, hvis du bl.a. laver energiforbedringer i hjemmet. Men hvordan er det nu lige, at denne ordning hænger sammen? Og hvor lang tid gælder den? Det kan være lidt svært og uoverskueligt at gennemskue. Det forsøger vi at gøre mere tydeligt i denne artikel.

Nem oversigt: SKATs fradragsregler

Det er i dag muligt at få fradrag for overordnet to typer ydelser: servicefradrag og håndværkerfradrag. SKAT har udarbejdet en liste over godkendte ydelser, der berettiger dig til et fradrag. Du kan se den officielle liste fra SKAT her. Det blev d. 26. april besluttet, at SKATs fradragsordning fortsætter i 2018, og ja, dét at skifte sine ruder/termoruder ud med energiruder er fortsat på listen over godkendte energiforbedrende ydelser. Fradragsordningen fortsætter derfor med at se ud som den har gjort i 2016 og 2017, med undtagelse af nogle enkelte ydelser, som er taget af listen. Du kan se hvilke ydelser i forbindelse med vinduesrenovering, der giver fradrag, og hvilke der ikke gør her:

Udskiftning af ruder, vinduer og terrassedøre med glas, fx:

 

Fradraget omfatter:

 

Fradraget omfatter ikke:

  • Nye ruder og vinduer
  • Nye terrassedøre og franske altandøre, hvor størstedelen er glas
  • Forsatsvinduer
  • Udskiftning af vinduer og døre i udestuer
  • Vindueshul, der laves om til dørhul, og omvendt
  • Nye vindues- eller dørhuller
  • Reparation af vinduesrammer mv.


Hvad kan jeg så få tilbage i kr. og øre?

Hvis du overvejer, om det ikke godt kunne betale sig at hyre en professionel kontra den tid, du selv ville skulle investere i udskiftningsprojektet, så kunne det være rart at have en idé om, hvad det vil koste at få professionel hjælp, og hvor stort et fradrag du kan få fra SKAT. Håndværkerfradraget er den type ydelse, der er relevant at kigge på i forbindelse med udskiftningen af dine termoruder. Her kan du få:
Et fradrag på 28% og op til 12.000 kr. pr. person pr. år for den arbejdsløn (dvs. ikke indkøb af materialer som oftest bliver delt op på en håndværkerfaktura) der går til håndværksydelser til udvalgte energiforbedringer og/eller klimatilpasning.
Dvs. hvis du i en husstand er én person (over 18 år) om at betale en håndværker, kan du få et fradrag på op til 12.000 kr. pr. år. Hvis man er to personer (over 18 år) om at betale håndværkerregningen i én husstand, er det muligt at få op til 24.000 kr. pr. år.  


Eksempel 1

Hr. Hansen bor i et hus fra 60’erne og har fundet ud af, at han kan gøre sin varmeregningen betydelig mindre, hvis han skifter sine 3 gamle 2-lags termoruder ud med nye 2-lags energiruder i køkkenet. Hr. Hansen kan ikke overskue at skifte sine termoruder selv, og derfor hyrer han en håndværker til arbejdet.

I skemaet nedenfor er de gennemsnitlige priser (inklusiv moms) for en håndværker præsenteret. Håndværkeren skal købe materialer ind for 11.400 kr., og han skal bruge noget tid på at montere ruderne, hvilket udgør en arbejdsløn på 6.900 kr. Hr. Hansen vil kunne få 28% af arbejdslønnen til håndværkeren tilbage i SKAT, hvilket i dette eksempel svarer til 1.932 kr. Hvis nu Hr. Hansen bor sammen med en Fru Hansen, ville de fortsat få 28% af arbejdslønnen tilbage, hvilket stadig vil svare til 1.932 kr.

  1 person 2 personer 
Samlet prisestimat 11.400 11.400
Heraf udgør arbejdslønnen 6.900 6.900
Maksimalt fradrag 12. 000 24. 000
Så mange penge sparer du:    
28% fradrag af arbejdslønnen 1.932 1.932
Kilde: Bolius håndværkerfradragsberegner 


Eksempel 2

Tager man eksempel 1 og skifter de 3 termoruder ud med 10, vil beløbene straks se anderledes ud.
 
  1 person 2 personer
Samlet prisestimat 38.000 38.000
Heraf udgør arbejdslønnen 23.000 23.000
Maksimalt fradrag 12. 000 24. 000
Så mange penge sparer du:    
28% fradrag af arbejdslønnen 3.360 6.440
Kilde: Bolius håndværkerfradragsberegner 
NB: Fradragsbeløbet og energibesparelserne på varmeregningen er vejledende. Begge er baseret på standardmål og gennemsnitlige håndværkerpriser, som kan variere.


Huskeliste: Hvornår er jeg berettiget til et håndværkerfradrag?

  1. Du skal bo i boligen, når arbejdet bliver udført på din faste bopæl.
  2. Hver ægtefælle/samlever, der har fælles økonomi kan få op til 12.000 kr. i fradrag pr. bolig pr. år (uanset om det er en helårsbolig eller et fritidshjem).
  3. Bliver arbejdet udført i et fritids- eller sommerhus, skal du betale ejendomsværdiskat.
  4. Du har skattepligt, og personerne, der ansøger, skal være over 18 år.
  5. Det udførte arbejde står på SKATs liste over godkendte ydelser, der egner sig til fradrag.
  6. Du kan ikke få fradrag for renoveringer i et nybyggeri.
  7. Sker ydelserne i et fritidshjem, er det kun ejerne, der kan få fradrag, og det er på betingelse af, at fritidshjemmet ikke lejes ud.
  8. Arbejdet er udført af en godkendt/momsregistreret leverandør.
  9. Betalingen skal være registreret elektronisk – der gives ikke fradrag for kontantbetaling.
  10. Du skal selv have betalt for arbejdet.
  11. Du har dokumentation for det udførte arbejde. Dokumentationen skal indeholde:
  • CVR-nr.
  • Information om arbejdets art
  • Dato for udførelse
  • Adresse på stedet hvor arbejdet er udført
  • Arbejdslønnen skal være udspecificeret
  • Fakturanummer skal fremgå

Fristen for betaling af arbejdet skal overholdes for at få fradraget. Dvs. det år ydelsen bliver udført, skal betalingen ske samme år, og senest 2 mdr. efter udgangen af det år, som arbejdet er udført i. Dvs. arbejde udført i 2017, skal regningen betales senest 28. februar 2018.
 

Relaterede artikler

Montering af termorude

Udførlig guide med videoer

Læs mere

Tid til nye termoruder

Få bedre isolering

Læs mere
Få 2% rabat på din næste ordre!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og gå ikke glip af nyheder, tilbud, konkurrencer og gode tips m.m. om blandt andet termoruder, glas og brusedøre. Vi glæder os til at holde dig opdateret!

Tilmeld dig her
Ved tilmelding af Interglas nyhedsbrev accepterer du, at vi må behandle dine personoplysninger i overenstemmelse med Interglas persondatapolitik. Du kan altid afmelde dig nyhedsbrevet.
20 års erfaring Professionel rådgivning - 2121 6363
Egen produktion Undgå fordyrende mellemled
Indkøbskurv
Redigér kurvTil kassen
Ingen varer i kurven.
Varer total: DKK
Redigér kurvTil kassen
DKK
Levering: