bruseniche


Har du for lidt plads, skrå vægge, eller måske er der et vandrør der blokerer for drømmen om en bruseniche eller -afskærmning i glas på badeværelset? Realiser drømmen! For der er nemlig mange muligheder for at lave nogle smarte bruseløsninger i glas, der både giver plads og giver mere lys på badeværelset.

 

1. Pak det sammen!

De fleste kan leve med et lille badeværelse, men nogle gange kunne det være rart at have bare lidt flere kvadratmeter at boltre sig på. Mange fravælger at have en bruseniche, da det for nogle er ærgerligt at ofre kvadratmetrene på noget, som man bruger ca. 10-15 min. om dagen.

Men med bare lidt kreativitet og valg af de rette produkter, kan man lave løsninger, der gør det muligt at have en brusekabine, uden at den optager for meget plads på de kostbare kvadratmeter. Der er to måder du kan gøre det på...


Den skræddersyede løsning

Lav to brusedøre med hængsler, der tillader at du kan lukke dørene i, så de flugter langs de vægge, som de er monteret på. På den måde kan du folde brusekabinen ind og ud efter behov. Men hvor placeres brusehovedet så, tænker du måske? Du kan placere det lige over brusedørene, eller lave en lille falsk væg, hvorpå du kan placere brusehovedet. Sidste løsning tager selvfølgelig lidt plads, men det er begrænset i forhold til den plads du frigiver med denne brusekabineløsning.

brusedoer klap sammen


Standard løsningen

Brug GSABs foldekabine med standardmål. Modellen er smart fordi den selvfølgelig kan foldes sammen, og give dig ekstra kvadratmeter, men også fordi den kun behøver at blive monteret på én væg – så er vinduer og vandrør lige pludselig ikke så stor en udfordring! Læs mere om dette produkt i den 3. løsning, eller se produktvideoen længere nede.

 

2. Skrå vægge?

Skrå vægge ses relativt ofte på badeværelser, og mange vælger ofte bruseløsningen helt fra, eller at placere deres bruseløsning et andet sted – men det behøver ikke altid at være sådan.

I stedet kan du udnytte ’hulefornemmelsen’ og installere din bruseløsning der hvor den skrå væg er.

Brug en brusedør eller -væg med skrå top – det skal være et virkelig kringlet og kroget badeværelse, førend vi ikke kan finde en skræddersyet og elegant løsning til det!

Se et udvalg af forskellige løsninger her.

skraa-vaeg-bruseloesning

 

3. Montering på én væg

Er du en af dem der har et badeværelse hvor væggene enten har et vindue, et irriterende vandrør eller andre finurlige udfordringer, som forhindrer dig i at montere en brusenicheløsning?

Frygt ej! Der findes to løsninger til det problem. Det du som minimum har brug for, er én væg med et areal, der er fri for forhindringer.


Foldekabine

GSAB har lavet foldebrusekabine LJUSTERÖ, der kun behøver at blive monteret på én væg. Derudover er det – ved kun tre fold - muligt at smække brusekabinen sammen op ad én væg.

På den måde har du både en brusekabine, der holder vandet inde når du er i bad, og du beholder de dyrebare kvadratmeter gulvplads, der er på badeværelset. Smart, ikke? Det synes vi i hvert fald.

 

 

Brusevæg

Har du ikke brug for hele brusekabineløsningen, så kan du nøjes med en brusevæg efter dine mål. Det er det en nem og elegant løsning at gøre brug af en brusevæg, som er monteret i en u-profilskinne, der løber langs gulvet og væggen.

U-profilen holder tæt for vandudslip, samtidig med at det er nemt at montere og justere glasset, så det sidder i lod og vage.

 

Har du spørgsmål eller brug for hjælp til hvilken løsning du skal vælge til dit badeværelse, så kontakt os på interglas@interglas.dk eller tlf. 21 21 63 63.

Sidst opdateret d. 12/07/2018.
Nuværende kommentarer: 0
Fortæl en ven
Produkter Produkter