Glasgarantien er alene en garanti for at termoruden er fremstillet ordentligt, og at termoruden ikke bliver utæt i en 5 års periode. Dette er forudsat at ruden er monteret efter glasproducenternes forskrifter.  

Interglas er en grossist og distribuerer sine varer fra glasproducenter til køber. Interglas producerer derfor ikke selv termoruder, men bestiller dem hos glasproducenter i Danmark og i resten af verden. De glasproducenter som vi benytter hos Interglas, er certificerede og producerer glas under europæiske standarder for bygningsglas. Dvs. at de overholder europæiske forskrifter for termorudens dimensionelle tolerancer og systembeskrivelser (EN1279). Interglas samarbejder kun med leverandører der overholder produktionskontrollen, og som producerer termoruder, der har været igennem en produktprøvning ved et autoriseret institut. Termoruderne lever derfor op til standardkravene til renhed i glasset, lufttæthed, et korrekt dugpunkt og modstandsdygtighed mod alder.


For at der er 5 års garanti på dine termoruder skal du have overholdt følgende:

1. Korrekte dimensioneringsforhold

Det er muligt at bestille termoruder på Interglas hjemmeside, der ikke overholder førnævnte krav, fordi mange gamle vinduer ikke overholder krav til størrelse kontra tykkelse. Det er kundens ansvar, at sørge for at de specialmål de bestiller termoruden på, overholder de størrelsesforhold der er angivet under termorudernes produktbeskrivelser (angivet under termorudernes produktbeskrivelser). I visse tilfælde er det nødvendigt at overskride størrelsesforholdene, og i disse tilfælde frafalder garantien. Termoruder er i dag produceret så godt, og ruderne normalt vil holde, men hvis de dugger eller får andre problemer, så dækker garantien ikke, og du kan ikke få erstattet dine produkter. 

Eksempler på glas der falder udenfor garantien
Glas der ikke overholder nedenstående forholdsregler er typisk meget store termoruder, lange smalle termoruder, og meget tynde termoruder eks. i døre hvor falsen er meget lille, i skydedøre hvor vægten skal holdes nede eller i eksisterende partier, som er meget lange og smalle. Garantien dækker ikke termoruder til tag, termoruder fastholdt af "spider" beslag og termoruder med indbyggede persienner eller elektrisk folie. 

Det er dit ansvar at tjekke om størrelsen på de termoruder og glas, som du bestiller på vores hjemmeside, er dækket af garantien. Tjek derfor i skemaet nedenfor for at se, om du har garanti eller ej - skemaet gælder alene for ruder der monteret vertikalt, for tagglas kan du rådføre dig med Interglas: 

 

Glastykkelse  

Maximale areal  

 Maximale sidelængde 

Mindste afstandsliste
mellem glassene

Bredde/højde
forhold

Eks. på
enhedsbeskrivelse

3


1,5 m2


1500 mm

 9 mm
12 mm
 16 mm 

1:6

3-9-3
3-12-3
3-16-3

4
6,38


2,00 m2
2,50 m2
3,35 m2
3,35 m2



2000 mm
2500 mm
2500 mm
2500 mm



6 mm
9 mm
12 mm
 16 mm 


 
1:6


4-6-4
4-9-4
4-12-4
4-16-4



5
8,38


2,50 m2
3,50 m2
5,00 m2
 5,00 m2 



2500 mm
3000 mm
3300 mm
3300 mm



6 mm
9 mm
12 mm
 16 mm 



1:10 



5-6-5
5-9-5
5-12-5
5-16-5


6
8,76
3,00 m2
4,50 m2
7,00 m2
7,00 m2
3000 mm
3000 mm
3500 mm
 3500 mm 
6 mm
9 mm
12 mm
16 mm
1:10


6-6-6
6-9-6
6-12-6
6-16-6


8
10,38
10,76
12,38
12,76

4,00 m2
6,00 m2
8,75 m2
10,00 m2

3000 mm
3000 mm
3500 mm
 5000 mm 
6 mm
9 mm
12 mm
16 mm
1:10


8-6-8
8-9-8
8-12-8
8-16-8



10

13,50 m2
5000 mm
16 mm
1:10
10-16-10

 

2. Håndterings- og monteringsregler forholdsregler:

  • Vigtigt !!! Termoruder må ikke monteres med silikone mellem fals og glas.
  • Termoruden er monteret og opklodset korrekt efter Interglas eller producentens monteringsvejledning.
  • Termorudens kant har været beskyttet mod solens UV-stråler.
  • Termoruden er korrekt rengjort.
  • Undgået ydre påvirkninger så som slag eller stød.
  • Undgået kontakt med kemiske angreb på glasset, været udsat for frostsprængninger eller termisk påvirkning.
  • Termoruden er ikke blevet efterbehandlet.
  • Der er ikke blevet påsat eller indbygget nye elementer, så som persienner eller et alarmsystem, i termoruden.
    • Der er foretaget nødvendig vedligeholdelse af vinduets karm. Følgende elementer skal være vedlige-/overholdt
    • Træværket skal vedligeholdes. Træværk der ikke er vedligeholdt vil suge fugt og øge risikoen for, at termoruden punkterer, bliver angrebet af svamp og/eller fugt.
    • Glasbånd må ikke males.
    • Plast- og aluminiumsvinduer skal vedligeholdes ved rengøring med milde rengøringsmidler. Ved plast- og aluminiumsvinduer er det særlig vigtigt at fjerne ophobning af smuds og snavs i dræn.
    • Der må ikke bruges silikone på kanten af termoruden, da det kan gå i forbindelse med Butyl fugen som termoruden er limet sammen med.
    • Monteringsbåndet skal være intakt. Det er ikke muligt at vedligeholde monteringsbåndet, men der skal holdes øje med, om monteringsbåndet er revnet, smuldret, eller har flyttet på sig. Er en eller flere af førnævnte eksempler tilfældet, skal monteringsbåndet skiftes.

 

Er alle ovennævnte punkter overholdt og er der fejl i fabrikationen af termoruden ved dug mellem glaslagene, skal producenten erstatte termoruden. Det påligger køberen at bevise, at ruden ikke fungerer under normale omstændigheder. Garantien dækker kun tilfælde, hvor dette kan påvises.

De 5 års garanti ligger derfor hos producenten og er gældende fra termorudens fabrikeringstidspunkt og 5 år frem. Befinder termoruden sig på brofaste øer i Danmark (ekskl. Færøerne og Grønland) og i Sverige vil garantien dække en erstatningstermorude og leveringen af dem, men ikke eventuelle udskiftningsomkostninger.

For termoruder der befinder sig på Færøerne, Grønland eller uden for Danmark (ekskl. Sverige) dækker garantien for en erstatningstermorude, og ikke leverings- eller udskiftningsomkostninger.

Garantien omfatter termoruder med indbyggede sprosser. Der tages forbehold for, at sprosserne kan være udgået, og erstatningstermoruden leveres i dette tilfælde med standardsprosser. I tilfælde af termoruder med påsatte sprosser er det køberen selv, der sørger for levering og påsætning af de nye sprosser, for egen regning.

 

Garantien dækker ikke

  • Revnede og flækkede ruder
  • Ridser i glas
  • Glaspest på ydersiden af glasset
  • Termoruder monteret med silikone
  • Termoruder i tage
  • Termoruder produceret med 3 mm glas

 

Reklamationskrav:

Reklamationen sendes til Interglas, som herefter sender den videre til producenten. Mener vi, at reklamationen ikke er fyldestgørende (eksempelvis mangel på bevismateriale), vil vi kontakte kunden og bede om en mere fyldestgørende forklaring. Såfremt reklamationen er berettiget, sender producenten erstatningstermoruden til Interglas, og Interglas vil levere erstatningstermoruden til køberen og uden at der er leveringsomkostninger for kunden (forudsat at kunden befinder sig på brofaste øer i Danmark og Sverige).

Reklamationen skal indeholde:

  1. Adresse, navn og telefonnummer på køberen
  2. Ordrenummer
  3. Termorudens glastype og mål
  4. Reklamationsårsag
  5. Bevismateriale for fejlen

Det er producenten der afgør, om leveringen af en erstatningstermorude er berettiget. I de fleste tilfælde er billeddokumentation nok, men det hænder at producenten foretager kontrolbesøg for at se, om ruden er monteret efter forskrifterne. Producenten har ret til at fakturere for de transportomkostning der har været i forbindelse med kontrolbesøget, såfremt det viser sig, at det ikke er en produktionsfejl. Er vi, Interglas, uenige i producentens bedømmelse og ser at køberens reklamation er berettiget, erstatter Interglas termoruden. Interglas giver kun den garanti som producenten giver. I tilfælde af at producenten er gået konkurs vil søgsmålet være mellem producentens forsikring og dem som kunde.

Produkter Produkter