Fjern støjen med lyddæmpende termoruder

Oplever du larm og støjgener fra en motorvej, togbane, eller fra det glade liv på caféer og barer i bylivet? Lyddæmpende termoruder kan være med til at reducere udefrakommende støj betydeligt, og dermed gøre en mærkbar forskel for dit indeklima samt din boligs værdi.   


Et af de største miljømæssige problemer i byen er støjgener fra byens larm. Undersøgelser har vist, at støj har en direkte negativ effekt på din sundhed samt værdien af din bolig (Erhvervsstyrelsen: Trafikstøj – Et overset samfundsproblem, p. 17, 25-26). Bor du i byen kan du formentlig nikke genkendende til dette – med mindre du selvfølgelig har fået isat nye lyddæmpende termoruder i dine vinduer. I denne artikel beskriver vi:1) hvordan du selv kan måle hvor meget støj der påvirker dig i hverdagen, 2) hvorfor en lyddæmpende termorude kan hjælpe dig og 3) hvad du bør gøre, for at vælge den rette lydisolerende termorude.


Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det er veldokumenteret at støj skaber samfunds- og sundhedsmæssige problemer. I en undersøgelse lavet i 2003 kom Vejstøjsgruppen frem til, at der er en ”forhøjet risiko for hjertekarsygdomme og forhøjet blodtryk ved udsættelse for høje niveauer af vejstøj, og at det fører til, at 800-2.200 personer hvert år indlægges” (Erhvervsstyrelsen, p. 24).

Udover at have sundhedsmæssige konsekvenser kom Vejstøjsgruppen bl.a. også frem til at støjgener også påvirker værdien af din bolig. Det siges at din boligs værdi falder 1-2% per dB der overstiger miljøstyrelsens dB grænseværdi. Boligejere kan derfor ende med at deres bolig taber op til 20% af sin værdi pga. støjgener (Erhvervsstyrelsen, p. 25-26). Så bor du i et område med støjgener, og mistænker du, at dine termoruder godt kunne trænge til en udskiftning, så kan du øge værdien af din bolig samt forbedre dit indeklima, hvis du skifter dem ud med lyddæmpende termoruder.

 

lydskala termoruder


Mål hvor mange dB støj der er i din bolig

Lyd bliver båret frem i form af lydbølger i luft, vand og andre materialer, som den kan trænge sig igennem. Den udefrakommende støj man oplever, fra eksempelvis en trafikeret vej, har svært ved at trænge igennem solide materialer som f.eks. mursten og beton, men den finder i stedet sin vej gennem en bygnings svage steder så som utætheder, åbninger og vinduer. Lyd måles i decibel som forkortes til dB. DB-skalaen er en logaritmisk skala, hvilket bl.a. betyder at en ændring på 1 dB knapt nok kan høres, hvorimod en ændring på bare 10 dB kan opfattes som en fordobling/halvering af lyden (se dB skalaen ovenfor). 

For at se hvor mange dB du oplever i din hverdag, kan du bruge Miljøstyrelsens kortlægning at støj i Danmark, og finde det område, som du bor i. Alternativt findes der efterhånden en del apps du kan downloade på din smartphone, som kan måle dB forholdsvist præcist. Du kan eksempelvis downloade appen ”Decibel X” som virker til iOS and Android.

FIF: Downloader du appen kan du også måle antal dB i din bolig når alle vinduer og døre er lukkede, kontra den dB du bliver udsat for, når du åbner bare et vindue. På den måde kan du få en god fornemmelse af, hvor godt dine termoruder/vinduer isolerer i dag.  

 

Hvordan dæmper termoruder støjen?

Dét at der er et tungt materiale, der fysisk danner en blokade for lydens bølger, dæmper i sig selv en del af lyden. En termorude kan så gå ind og dæmpe lyden yderligere pga. den måde, som termoruden er konstrueret på. En standard termorude er bygget op af 2 glaslag der er lige tykke i modsætning til en lyddæmpende termorudes glaslag, der har forskellige tykkelser. Denne asymmetriske opbygning, som den lyddæmpende termorude har, gør det sværere for lydbølgerne at svinge i takt, da asymmetrien ’nedbryder’ lydens bølger.

En rude opbygget af 6 og 4 mm glas er derfor mere lydisolerende end en rude på 4 og 4 mm glas. Der findes også flere lydisolerende egenskaber man kan tilføje glasset og rudens opbygning, som dermed reducere støjen yderligere. Eksempelvis kan man øge mellemrummet mellem glaslagene, eller man kan udskifte det ene glaslag til et lamineret glaslag med et lydfolie (lamineret glas er to stykker glas der er ’limet’ sammen med et folie mellem glaslagene).

HUSK: Termoruden kan dæmpe lyden betydeligt, men har du en utæt vindueskarm, kan lyden alligevel finde vej gennem vinduet. Derfor er det også rigtig vigtigt at tage et kig på din vindueskarm for at se, om den trænger til en renovering/udskiftning.  


Hvilken lyddæmpende termorude skal jeg vælge?

Når du skal vælge en lyddæmpende termorude, så står det angivet ved hvert produkt, hvor mange dB udefrakommende støj termoruden kan stoppe (ikke dB i rummet). Det er vigtigt at være opmærksom på, at dB værdien ændrer sig, alt efter hvilken afstand mellem glaslagene du vælger, samt hvilken afstandsliste du vælger. Derudover skal man også have i mente, at termoruder der kan åbnes, altid vil have en lidt dårligere lydisolering, fremfor fastkarmsvinduer, der ikke kan åbnes.

Før du vælger en passende dB enhed på din lyddæmpende termoruder, skal støjkilden samt andre indflydelsesrige faktorer altid specificeres i de(t), rum hvori du vil skifte til lyddæmpende termoruder. Derfor er det vigtigt, at der på store projekter bliver tilknyttet en lydingeniør i den tidlige planlægningsfase, så alle specifikke krav til glasset kan tages i betragtning af vores velkvalificerede medarbejdere. Derudover skal du være opmærksom på, at den lyddæmpende rude er noget tungere (ca. 5 kg mere pr. m2), hvilket kan være en udfordring i meget små/kleine oplukkelige rammer.  


Ser glasset i termoruden anderledes ud?

Nej, ikke umiddelbart. Glasset ligner ved første øjekast en helt almindelig termorude. Går du tættere på ruden vil du kunne se, at den er noget tykkere end en standard termorude. Jo tykkere du vælger at glaslagene skal være, desto mørkere vil glasset blive – dog er denne ændring minimal! Du vil måske først kunne se en forskel, hvis du installerer eksempelvis en 3-lags lyddæmpende termorude ved siden af en standard 2-lags termorude.  


Er lyddæmpende termoruder dyrere end standard termoruder?

Ja, det er de, men det er pengene værd. Det er en minimal ekstra udgift der skal til, for at øge din komfort derhjemme, samt din boligs værdi markant. Er du stadig i tvivl om hvilke termoruder du skal vælge? Vi står klar til at vejlede dig i processen. Kontakt os på integlas@interglas.dk eller på telefonen 21 21 63 63. Ellers ønsker vi dig held og lykke med renoveringsprojektet!



Sidst opdateret d. 03/11/2018.
Nuværende kommentarer: 0
Fortæl en ven
Produkter Produkter