whiteboard


En Whiteboard / opslagstavle er en klassiker, når det kommer til at holde styr tingene i den travle hverdag. Emaljeglasplader er en elegant og stilet løsning, som man både kan skrive og hænge ting på. Brug emaljeglaspladen derhjemme til ’to do’ listen, brainstorming på kontoret, eller vær kreativ og find på noget helt tredje.


Whiteboard - en flot og praktisk løsning

Der findes et utal af forskellige løsninger når det kommer til whiteboards og opslagstavler, og emaljeglaspladen er én af de gode! Emaljeglas er et holdbart og elegant materiale, der kan fås i flere forskellige samt neutrale farver. Emaljeglas består af glas, hvor den ene side har en farvebelægning.

Emaljeglas giver et stilet og elegant udseende til indretningen i et rum. De fleste vælger en klassisk hvid emaljeglasplade, men med emaljeglas kan du også gå ’all in’ og vælge en utraditionel farve, som kan give nyt liv til rummet. Hvorfor ikke vælge en sort eller petroleumsfarvet emaljeglasplade og bruge en hvid tusch?

Udover at have et større udvalg af spændende farver, så er emaljeglas praktisk idet man nemt kan skrive og viske tavlen ren igen, uanset om man har brugt de rette tuscher eller ej.

 

Det er vigtigt at…

Vælger man den tidsløse og klassiske stil med et hvidt whiteboard, så skal man være opmærksom på, hvilken slags hvid man vælger. Skal det være et kridhvidt whiteboard, så er det vigtigt at man vælger det der hedder ’jernfattigt’ glas. Almindeligt glas indeholder jern, hvilket giver glasset et grønligt skær. Det grønlige skær ses tydeligt på en hvid væg, men placeres emaljeglaspladen på en mørkere eller farvet væg, er det sværere at se det grønne skær (du kan altid besøge os og se prøver hos os på vores adresse i Brøndby).

Man kan også bruge almindeligt klart glas som et whiteboard, hvis man f.eks. har en flot væg, som man ikke vil gemme væk. Her skal man blot være opmærksom på, at glasset skal hænges op med beslag i kanterne af glasset (almindelige spejlbeslag kan bruges) og ikke limes, da limen ellers vil kunne ses igennem glasset. Alternativt kan glaspladen produceres med monteringshuller, så der er plads til monteringsskruer (se en vejledning længere nede i artiklen).

 

Hvordan sætter jeg min whiteboard op?

Du kan enten lime eller hænge din emaljeglasplade op med beslag. Vi har i denne artikel valgt at vise, hvordan man kan sætte emaljeglaspladen op med hhv. lim og magnetbeslag.

Fordelen ved at bruge lim er, at man ikke behøver, at bore huller i væggen. Til gengæld skal du være opmærksom på, at få sat din emaljeglasplade understøttes under hærdningen af limen, så den bliver der, hvor du ønsker den skal være.

Alt afhængig af hvor du ønsker at din whiteboard af emaljeglas skal placeres, kan det være besværligt at bruge lim til monteringen. Derfor kan du som et alternativ hænge emaljeglaspladen op med almindelige beslag eller skjulte magnetbeslag. Her skal du så begynde at bore i din væg, men til gengæld er der ikke nogen hærdetid.

Fordelen ved skjulte magnetbeslag er også, at du vil kunne tage din whiteboard ned eller med dig, hvis man eksempelvis skal male rummet eller at man skal flytte. Med magnetbeslag får du samtidig også det ’clean look’ du vil få, hvis du limer emaljeglaspladen, da beslagene er gemt bag glasset.

Se vores vejledninger længere til begge løsninger længere nede i denne artikel.

 

Skræddersyet bestilling online

Alt vores emaljeglas kan bestilles efter lige præcis dine mål. Derudover har du mulighed for at få lavet udskæringer og huller i glasset (her anbefaler vi en tykkelse på 6 mm i emaljeglasset), så der kan være plads til diverse stikkontakter, skævheder i paneler m.m.

Ønskes dette, skal du lave en tegning, der viser os, hvor dine huller og/eller udskæringer skal placeres. Da glas er et skrøbeligt materiale, er der nogle regler for, hvad der kan lade sig gøre. Holder du dig til nedenstående vejledning, vil glasset forblive intakt.

 

Vejledning til hvordan du måler op:

Hos Interglas regner vi med millimeter. Når du bestiller dine varer, skal du derfor taste mm mål ind i felterne.

Vigtigt: Glas har en tolerance, når det er tilskåret og slebet på kanterne på + - 2 mm. Det er derfor vigtigt at du medregner ca. 2 mm luft omkring glasset, når du måler op til emaljeglas, der skal placeres op af noget andet, eksempelvis en væg eller et andet stykke emaljeglas.

udskaering


Huller:

Tegn den nøjagtige placering ’set udefra’ (altså når du står med fronten mod den ønskede placering af glasset). Huller i glas skal minimum have være samme diameter som tykkelsen på glasset (min. Ø6 mm hul i 6 mm tykt glas).

udskaering-huller

t = tykkelse

A. Afstanden fra kanten af glasset til starten af hullet skal have en minimumsafstand der svarer til 2 x tykkelsen på glasset (a ≥ 2t). Eks. 6 mm tykkelse = 6 mm x 2 = 12 mm fra kanten.

B. Afstanden mellem to eller flere huller skal være minimum 2 x tykkelsen på glasset (b ≥ 2t). Eks. 8 mm tykkelse = 8 mm x 2 = 16 mm mellem hullerne.

C. Afstanden fra et hjørne til hullet skal minimum være 6 x tykkelsen på glasset (c ≥ 6t). Eks. 6 mm tykkelse = 6 mm x 6 = 36 mm fra hjørnet af glasset.

 

Firkant:

udskaering-firkant

t = tykkelse

Tegn den nøjagtige placering ’set udefra’. Man kan ikke lave et helt firkantet hul i et stykke glas. Man laver en ”firkantet” udskæring i et stykke glas ved at bore 4 huller med et Ø20 mm bor.

Ét i hvert hjørne og så fræser man resten af glasset ud. Derfor vil udskæringen have runde hjørner i Ø20 mm, og da det typisk er så lille en udskæring, kan der ikke slibes og poleres indvendigt. Udskæringerne vil derfor fremstå rå og skarpe.

Både de afrundede hjørner og den manglende polering af den indvendige kant gemmes typisk af rammen på stikdåsen.

 

Vejledning til hvordan du bestiller online:

Skal du have lavet huller eller udskæringer i glasset skal du bestille det som et separat ’produkt’. Her er et eksempel med en stænkplade på 300 x 400 mm i 6 mm hærdet jernfattigt emaljeglas i hvid med 1 hjørneudskæring.

  1. Læg 300 x 400 mm ”6mm Lacobel hærdet (Jernfattigt) med poleret kant – Cool White 1502”emaljeglas i kurven.
  2. Læg herefter ”Hjørneudskæring” i kurven.
  3. Gennemfør købet.
  4. Når du modtager din ordrebekræftelse kan du trykke ”svar” på denne mail, og sende os de præcise tegninger og mål på, hvor udskæringen skal placeres.
  5. Vi vil herefter kigge på dine tegninger for at sikre, at glasset kan bære udskæringen.
  6. Først når vi har godkendt tegningerne, vil produktet blive sat i produktion.
 

Hvordan monterer jeg mit whiteboard?

Hæng dit whiteboard op med skjulte magnetbeslag

Du skal bruge:

  • Emaljeglasplade
  • Pap eller andet materiale til at beskytte glasset for ridser
  • Pakke med skjulte magnetbeslag til 0,8 Kvm eller skjulte magnetbeslag til 1,6 Kvm (1 pakke indeholder: 3 metalplader, tre excenterskydere (justerbare + /- 4 mm), 2 trykknapper, 2 afstandsholdere, 2 magneter, 4 skruer, 4 rawplugs)
  • Blyant
  • Tommelstok
  • Boremaskine
  • 1 makker til at bære, hvis det er et stort stykke emaljeglas
  1. Placer emaljeglaspladen på et stykke pap eller noget andet med bagsiden opad, der beskytter glasset for ridser, med bagsiden opad. Husk også at være forsigtig med at ridse glassets bagside.
  2. Mål op og marker placeringen af magnetbeslag på emaljeglaspladen: De 3 metalplader skal placeres i toppen af emaljeglaspladen, 2 i siderne og 1 i midten. De to metalplader i siderne skal placeres 10 cm inde på emaljeglaspladen fra toppen, og 8 cm inde fra siden (se vedlagte brugsanvisning i pakken med magnetbeslag). De 2 magnetbeslag skal placeres i de nederste hjørner af emaljeglaspladen 1,5 cm fra bunden og op, og 9,5 cm inde fra siden.

    Opmaaling

  3. Placer metalpladerne: Sørg for at emaljeglaspladen er fri for snavs, der hvor du vil placere metalpladerne. Tag tapen af spejlmetalpladerne og sæt dem fast på emaljeglaspladen ud fra dine markeringer. Nu du er sikker på at de har den helt rigtige placering, skal du give dem et ekstra tryk.Lad limen tørre i 60 min. og læg noget en genstand på min. 15 kg ovenpå hver afspejlmetalpladerne.
    placering-af-metalplader

  4. Placer magnetbeslagene: Sørg for at emaljeglaspladen er fri for snavs, der hvor du vil placere dem. Tag tapen af magnetbeslagene og sæt dem fast på emaljeglaspladen ud fra dine mål. Nu du er sikker på at de har den helt rigtige placering, skal du give dem et ekstra tryk. Lad limen tørre i 60 min. og læg noget en genstand på min. 15 kg ovenpå hver af magnetbeslagene.
    placering-af-beslag

  5. Når du er færdig, skulle din emaljeglasplade gerne se nogenlunde sådan her ud:
    saadan-ser-det-ud

  6. Mål op til at bore tre huller for oven og 2 huller for neden i din væg. Husk at bruge rawplugs'ne.
    Opmaaling

  7. Skru de tre hvide plastik excenterskydere fast for oven i en neutral position - du kan senere hen justere på dem, hvis din emaljeglasplade ikke er 100% i vater. Skru derefter de to magnetbeslag fast i bunden.
    skruning

  8. Når du er færdig, skulle det gerne se nogenlunde ud som på venstre billede nedenfor. Før du monterer emaljeglaspladen kan du, for ekstra stabilitet, placere de skumgummi afstandsholdere, der følger med i magnetbeslagspakken, på bagsiden og på midten af emaljeglaspladen.
    saadan-ser-det-ud

  9. Få en til at hjælpe dig med at bære emaljeglaspladen. Placer først den øverste del af pladen så spejlmetalpladerne hænger på de hvide excenterskydere, og derefter sættes den nederste del fast på magneterne.
    saadan-ser-det-ud

  10. Hvis du skal have emaljeglaspladen ned, så skal du altid starte med at hive den ud fra bunden og derefter op over spejlmetalpladerne.
 

Hæng din whiteboard op med lim

Du skal bruge:

  • Emaljeglasplade
  • Pap eller andet materiale til at beskytte glasset for ridser
  • Spejllim + fugepistol
  • Blyant
  • Tommelstok
  • Evt. en fugelim
  • Evt. en sugekop / makker til at hjælpe med at bære, hvis det er et større stykke emaljeglas
    1. Placer emaljeglaspladen på et stykke pap eller noget andet, der beskytter glasset for ridser.
    2. Påfør limen i lodrette striber - se billedet herunder eller vores video "Sådan sætter du en stænkplade op". Det er vigtigt at der ikke kommer et lysindfald fra bagsiden af emaljeglasset, da man så vil kunne se limen.
      lim-paa-bagside
    3. Hvis det er et større stykke emaljeglas er det en god idé at sætte lidt tape på i hjørnerne, eller at sætte emaljeglasset i spænd, så man er sikker på, at glasset bliver der hvor man ønsker.
    4. Lad limen hærde i 24 timer.
    5. Hvis der er luft mellem kanterne af stænkpladen og øvrige elementer kan man lægge en fuge rundt i kanten af stænkpladen. HUSK det er vigtigt at gøre dette efter at limen er hærdet, da limen skal bruge luft til at tørre.

Er der noget du synes vi mangler at forklare, eller har du specifikke spørgsmål til dit projekt, så er du meget velkommen til at kontakte os via mail eller vores chat.

Rigtig god fornøjelse med projektet!

Sidst opdateret d. 12/07/2018.
Nuværende kommentarer: 0
Fortæl en ven
Produkter Produkter